"Det er uddannelsesdage med jagt og udvikling af kompetencer og færdigheder som fokus"
Praktisk
- Sted: Holløse Bredning mellem Helsinge og Tisvilde. Den nærmere adresse får du efter tilmelding.
- Pris: 2.000 kr. pr. deltager inklusive din del af paraden og hotdogs efter jagten.
- Pladser: 10 pladser efter først til mølle-princippet.
- Betaling: Betalingsinformation/faktura sendes efter tilmelding.
- Besked: Du får mere at vide pr. sms i ugen op til.
Sådan foregår jagten
Vi sidder i tomandsskjul i et hegn cirka 200 meter fra Holløse Bredning. Her raster gæssene om natten og flyver ud om morgenen – oftest hen over det hegn, hvor vi sidder i skjul. Morten driver kun jagt én gang om måneden, så gæssene er ikke stressede.
Vi mødes og fordeler os i tomandshold, så en erfaren jæger sidder med en mindre erfaren i hvert skjul. Der må gerne snakkes i skjulet.
Efter jagten mødes vi i det midterste skjul og hører, hvad der er oplevet, mens vi spiser en hotdog med kakaomælk til. Det er meget hyggeligt. For Morten er det væsentligt, at der er en god stemning omkring jagten.
Jagterne arrangeres og afvikles af ’På Jagt med Morten’ ved Morten Knudsen som uddannelsesdage med jagt og udvikling af kompetencer og færdigheder som formål.
Parade
Morten garanterer, at alle kommer til at se gæs. Jagten er på vilde fugle, og vejret er vigtigt, så paraden kan svinge meget – fra 1 til 20 – også afhængigt af jægernes færdighed.
Det skal du have med
- Dit almindelige jagttøj (ikke orange), ansigtsmaske og handsker
- Patroner str. 1,2,3 – de kan også købes af Morten på dagen
Lokkefugle, camouflagenet m.m. har Morten, så det skal du ikke medbringe.
Jagtkammerater og hund
- Du er velkommen til at tage jagtkammerater med. De betaler samme pris.
- Du må gerne tage din apporterende jagthund med – men vær opmærksom på, at der er en trafikeret vej tæt på. Skriv ved tilmeldingen, om du tager hund med.
- Bliver du forhindret, kan du sende en anden i dit sted.
Datoer
Datoerne er under revidering.
Gåsejagter i 2025 og 2026
Gåsejagter i 2025
- Søndag 09/11 kl. 06:00 – tilmelding
- Søndag 30/11 kl. 06:45 – tilmelding
- Lørdag 13/12 kl. 07:00 – tilmelding
Gåsejagter i 2026
- Lørdag 03/01 kl. 07:15 – tilmelding
- Lørdag 17/01 kl. 07:00 – tilmelding
- Lørdag 31/01 kl. 06:40 – tilmelding
Spørgsmål om gåsejagten?
Kontakt foreningen, hvis du vil vide mere.